Hvem er Veatery?

Veatery er et nyopstartet cateringfirma, der med en kreativ tilgang og gå-på-mod, forsøger at gøre op med den kedelige association og tilgang til plantebaseret mad. Iværksættervirksomheden bygger på at grøn, sund hverdagsmad skal smage skønt, være smukt anrettet og vække alle sanser.

Bag Veatery er founding mother Camilla, der med sin store interesse for kultur og madlavning, gerne vil vise verden at det er lækkert, velsmagende og overskueligt at spise plantebaseret, og man ikke skal føle man går på kompromis med smag, tekstur og mæthedsfornemmelse.

 

Konceptet

Veatery er takeaway på en ny måde. Vi gør op med slatten, lunken mad og har lavet et koncept der sikrer varm, frisk mad lige når det passer dig.
Alle vores måltider kommer altid næsten færdig tilberedt – lige til at varme og anrette. Maden er derfor altid klar på 5-10 minutter, og du bliver selv en aktiv del af madlavningen.

Veatery bygger på et miljøvenligt koncept, og laver hver uge en ny menu, med fire forskellige retter. Hver dag sælger vi et bestemt antal kuverter, for at mindske madspild og ubrugte råvarer. Alle måltiderne er lavet fra bunden, og er lavet på rene råvarer og med god energi!

bæredygtig mad

Emballage

Takeaway og måltidskasser genererer meget emballage i en verden fuld af skrald. Vi vil gerne gøre vores for at undgå så meget emballage som muligt – derfor har du hos Veatery mulighed for at vælge mellem bionedbrydeligt engangsemballage og 100% genanvendeligt emballage fra Kleen Hub.